Det spæde forår

Forår på vej…

Nu er det i følge kalenderen blevet forår og i gårdbutikken går vi nu og glæder os til at vejret også melder forår.

det spæde forår

Vi er så småt gået i gang med de synlige forberedelser for den kommende sæson, blandt andet er der sat kartofler til spiring. Stille og roligt er drivhusene også ved at blive rejst igen -og så kan vi komme endnu mere i gang når det projekt er færdigt.

kartofler

I butikken er der her i foråret både okse- og svinekød, der er kartofler, løg og forskellige rodgrøntsager, æbler og pærer samt juice og marmelader. Kom ud og kig og se om der er noget der kan friste dig.

Det skal da også lige nævnes, at Bente har været så sød både at sylte pærer og lave en lækker pæreræble/pæremarmelade…

Vi håber at dette forår også byder på små nye gedekid, der kan hoppe rundt i folden og give dejligt liv, men dem må vi vente på lidt endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *